Hvordan skaber man en innovativ virksomhed eller afdeling? 

Min arbejdsplads blev solgt og som fritstillet leder, nyder jeg et privilegium, at have tid til at tale med dygtige folk og rigtig mange virksomheder. Det er ofte virksomheder med en innovationsagenda, der ringer mig op, for at invitere mig til kaffe og en samtale om hvordan fremtiden kan se ud for dem og for mig.

Der er skrevet mange bøger og udviklet flere arbejdsmodeller om innovation. Jeg er selv ingen ekspert. Jeg har ikke engang læst særlig mange bøger om emnet. Jeg har dog erfaring fra flere teams, hvor den innovative måde, at arbejde på er naturlig. For er innovation for mange af os i virkeligheden noget implicit, der naturligt forekommer, i måden vi skaber teams og produkter på.

Et mind-set faktisk?

Når innovation er blevet til et stærkt eftertragtet varemærke, som mange gerne vil mærke deres virksomhed med for enten at sælge varen, eller for at tiltrække nye medarbejdere, hænger det nok sammen med at succesfulde TECH- og matchmaker business som fx. Facebook, Über, og Airbnb – har innovation som tydelig varemærke.

Min ven Martin er god til innovation. Han er netop nu på rejse i Asien for at researche til hans to næste bøger. Heldigvis havde han tid til at mødes mellem check in og boarding til en Lufthavnskaffe i tirsdags. Her fortalte han mig, at et internationalt studie har vist, at de virksomheder der har vist bedst evne til at overleve, er dem, der har turde satse, og flytte deres bedste folk fra deres bedst performende produkt til at udvikle og skabe nye koncepter og produkter. Det lyder angstprovokerende for de fleste, at turde stoppe på toppen, for at jagte nye højder et andet sted. Men det var en tydelig konklusion og nok også en del af årsagen til at store virksomheder lige nu oprettet, små Innovation Labs som sideløbende med kerneforretningen, skal tænke nyt, skævt og kreativt. Innovation er en naturlig forudsætning for at det kan lykkes.

Hvad er opskriften på at skabe en innovationskultur?

Jonathan Løw beskriver det enkelt og godt i hans bog Listen Louder. Han kalder det fire væsentlige grundsten.

Kreativitet og evnen til at eksperimentere

Du kan ikke have en innovationskultur, hvis du er bange for fejl.

De bedste idéer udvikles aldrig på et elegant penselstrøg, de er som regel et produkt ud af en stribe test og fejlmeldinger. I nyere termer kaldes det også for sprints.

Vi testede en del i den afdeling jeg havde ansvar for, for at skabe udvikling, og for at finde de spots, hvor potentialet bor. Det er ikke alle mennesker, der trives lige godt med den arbejdsmodel, for her vil det være en obligatorisk oplevelse at tage fejl engang imellem. Det skal man nok være opmærksom på, når man vælger folk til sit innovation lab.

En stærk feed back kultur

Da jeg startede hos metroxpress, fik jeg ugentlig mails fra redaktionen, sendt til hele det redaktionelle team, hvor redaktionscheferne kommenterede på artikler udgivet i ugens løb. Der blev uddelt ris og ros  Der blev ikke lagt fingre imellem. Det var meget ærlig og utvetydig kommunikation.

Første gang jeg læste den mail tænkte jeg, hold da op, gad vide om alle kan håndtere den ærlighed. Jeg fandt snart ud af, at journalisterne satte stor pris på feed backen, fordi den var med til at løfte niveauet for hele holdet. Foruden mails med løbende feed back, er der tradition for at holde daglige redaktionsmøder, når man arbejder som journalist. Journalister er jo sandhedsøgende folk, det søger de mere end konsensus og det kan vi kommercielle godt lære af. Hos MX havde vi uden tvivl byens mest innovative redaktionelle team.

I marketing var vi et mindre team. På trods af det havde vi faste feed back ritualer fx. hver mandag mødes vi, og for at drøfte ugens opgaver og følge op på ugen, der gik. Du tænker måske, ja selvfølgelig, det er der ikke meget innovation i? Måske ikke, men jeg kender mange lederekolleger, der sylter møderitualerne med deres folk, fordi de føler, at de har for travlt. Det er så heller ikke dem, jeg har oplevet som innovationsinspiratorer..

At give en god og konstruktiv feed back, kræver, at man har modet til at være ærlig, og også evaluerer på de svære ting. Det kan af og til føles tungt, at få udpeget de steder, hvor man ikke var god nok, men det er den hurtigste vej til at blive skarpere.

Incitamenter til at forandre status que

Hvorfor forandre noget der ikke er i stykker?

Den filosofi finder du ikke malet på væggen i den innovative virksomhed.

Lad mig fortælle hvorfor.

Det er så dybt forankret i innovative folk, at søge udvikling. Vi bliver rastløse af status que. Derfor gør vi, hvad vi kan for at undgå det. Det plejer at være godt for virksomhedens økonomi også, ihvertfald er det godt for kreativiteten og energiniveauet.

Min mand er professionel racerbilsmekaniker. I et racerteam er test og udviklingsdelen 80% af gamet. Der sidder ingeniører tracker data, og analyserer på det. Mekanikerne bruger dataen, og skiller bilen ad, hver eneste gang bilen har været på banen. Det er ikke en ny måde for denne sport at arbejde på, det har de gjort i årtier, og ved du lidt om Formel 1, ved du også, hvilken ekstrem udvikling de biler har været igennem på relativ kort tid.

Den arbejdsmetode har jeg i årevis fulgt på sidelinjen, og jeg må erkende at første år tænkte jeg, hvorfor skille bilen ad, når den nu vandt løbet? Det virkede for mig, som om at den var perfekt skuet sammen, hvorfor pille ved det?.

Men antagelsen var, at næste gang kom 23 andre biler til start – lige så perfekt skruet sammen, derfor blev man nødt til at udvikle, og sætte en endnu bedre bil sammen. Metoden virkede, og den har jeg kopieret, når vi fx. eksekverede store landsdækkende kampagner for metroxpress.

Har vi haft en stor kampagne, tager vi os altid god tid til at evaluere på alle dele, inklusiv vores personlige indsatser også – ligesom racerbilsmekanikeren. Det er fristende, vil jeg indrømme, at springe over og suse videre til næste opgave, men det ville være dumt.

Evnen til at repetere og skalere

Det er ikke svært at repetere, men at skalere kræver overblik, mod og forretningssans. Hvordan skalerer man? Det kræver, at man har ramt rigtigt. Det var du nok godt klar over. Hvordan rammer man rigtig? Ved at være rigtig god til punkt 1, 2 og 3.